Dansk Lydisolering Logo

En naturlig akustikløsning til et banebrydende byggeri

Årets Byggeri 2022 - Green Solution House på Bornholm - er en nyrenovering af det legendariske hotel Ryttergården, hvor bæredygtighed er i højsædet. I 2022 har hotellet åbnet en ny værelsesfløj, hvor der er tænkt grundigt over valget af de benyttede byggematerialer. Hotellet har af flere omgange modtaget priser for deres byggeri, idet man formår at kombinere æstetik og bæredygtighed. Som rådgiver indenfor akustikløsninger blev Dansk Lydisolering A/S kontaktet i forbindelse med materialevalg til byggeriets loft: Valget faldt på en akustikløsning med trælameller kombineret med en akustikdug i bæredygtig kvalitet.


Loftet i byggeriet er beklædt med brandgodkendte lameller fra Dansk Lydisolering A/S i typen fyr LVL - også kaldet Kerto. Denne type blev valgt, da fyr’s lyse udtryk står godt til det massive træ, der er omkring loftet. Lamellerne er produceret af FSC-godkendt træ, hvilket sikrer, at træet kommer fra bæredygtig skovbrug. Akustikdugen, der blev valgt til projektet, hedder FiberAcoustic® 75 - produceret af Fibertex Nonwovens - og er en brandgodkendt samt stærk akustikdug med en akustisk ydeevne i højeste kvalitet. Produktet er lavet af 100 % rent polyester, hvilket sikrer at håndtering af produktet kan ske uden handsker og maske modsat lignende produkter. FiberAcoustic® 75 er ØKOTEX-klassificeret og VOC-testet i forhold til brug indendørs og udleder således ikke skadelige organiske substanser, hvilket er med til at sikre et sundt og godt indeklima, samt at materialet kan genanvendes. Det var altså også æstetik og bæredygtighed, der var essencen, da der i de tidlige stadier af byggeriet blev taget beslutning om, at der skulle bygges i massiv træ og at trækonstruktionen skulle være synlig, så de besøgende oplever den dynamiske kvalitet, som de fornybare levende ressourcer har.


Massiv træ kan forandre sig over tid, hvilket man i designfasen besluttede har æstetisk kvalitet og ægthed. Dette giver et levende byggeri, man senere kan arbejde med, fortæller Lasse Lind fra 3XN, der var med til at tegne byggeriet. Dansk Lydisolering A/S er stolte af at være en del af det flotte byggeri, idet kombinationen af bæredygtighed og æstetik kan være toneangivende for mange kommende byggerier. Det glæder Bertel Bording, som var projektleder fra Dansk Lydisolering A/S.


Hvis du har brug for en lydisolerende eller akustikregulerende løsning, så kontakt os på info@dansklydisolering.dk eller på Tlf. 39 200 160 .

FiberAcoustic
Share by: